JOKEREN

"Gi'r pik til Danmark"

Last man Standing 

 

“Jeg vågner stadig op hver dag med stiv pik og håret tilbage”, citat Jesper Jokeren Dahl Marts, 2021.

 

Det der startede som et spøgefuldt hustle, hvor Jokeren solgte Kristian Von Hornsleth en naturtro tegning af sit erigerede lem, har nu vokset sig stort, og er klar til at vælte lige ud i dit ansigt, ind i dine øjne, ja, dybt op i din sjæl.

 

Men da Kristian begejstret og med det samme foreslog at udstille 100 originale værker af selv samme pik, var Jesper Dahl først i tvivl. “Jokeren giver pik til hele Danmark”, råbte Hornsleth begejstret med hans klassiske provo-glimt i øjet. Det var i DR’s dokumentar serie om Kristian, og derefter et sjovt indslag i TV2’s Dybvad, at de to kunstnere diskuterede projektet. Det er små 2 år siden. Og det er netop længden og bredden af dette dybt bizarre forspil, som nærmest har gjort projektet til en slags urban legend, som igen og igen dukker op i kunstmiljøet, blandt journalister, komikere, og store gallerister, som har svoret at de møder op, for ikke at gå glip af denne happening!

 

Jokeren er ikke længere i tvivl!

 

Det som nok er det smukkeste ved kunst er jo at den kan og skal tolkes af den enkelte. Af modtageren. Så om denne skov af pikkemænd, er en kommentar til woke-bevægelsen, et #metoo statement, eller en hyldest til menneskets frugtbarhed som jo er en kunstform lige så gammel som det at tegne og male, må være op til dig, kære beskuer, lurer, beundrer eller frastødte fremmødte. 

 

“En stiv pik minder mig i hvert fald om menneskehedens største problem lige nu og i vores umiddelbare fremtid: at vi som art er ved at “sejre” os ihjel og at vores massive tilstedeværelse i, med og imod Moder Natur, ja faktisk helt oppe i hende, bogstaveligt talt kan afslutte vores moderne civilisation med pikken som dommedagsinstrument”.

 

Citat Jesper Jokeren Dahl, Marts 2021

  • Strayfieldgallery instagram
  • Strayfieldgallery facebook

© 2020 Strayfieldgallery. All rights reserved.